STENBÆKSHOLM

ved Bøjden nær Faaborg
Skønt og stort feriehus på Sydvestfyn direkte ud til Lillebælt.
Huset er et oliefyrsopvarmet, helårsisoleret stuehus på en nedlagt gård i roligt og naturskønt område direkte ud til Lillebælt. Stor børnevenlig have med plads til aktivitet og afslapning, terasser både mod vest og syd, legehus, bålplads. Lille skov på ejendommen med udsigts bjælkehytte hvor man kan opleve den flotteste solnedgang, egen sti/vej langs stendige til vandet. Stranden er stenstrand med klint, her er gode muligheder for lystfiskeri og vandsport eller nyde den flotte udsigt over Lillebælt til Als, Sønderjylland og Helnæs. På egnen omkring Faaborg er der fine muligheder for vandreture både ved vande og skov, cykelture. Centralt for ture til en af de mange øer i det Sydfynske ø-hav eller besøg på én af de mange Herregårde/slotte.
|